Anonym SMS-rådgivning

Helsingung tilbyder nu også anonym SMS-rådgivning. Vil du teste din viden? Eller

få stillet din nysgerrighed omkring alkohol, hash og stoffer?
Send en SMS til 22 49 68 19.

Vi ønsker at gøre det nemmere for unge, at komme i kontakt med os. Derfor tilbyder vi gratis og anonym SMS-rådgivning.

Du kan skrive om lige præcis det, der fylder hos dig. Vil du teste din viden? Måske vil du gerne blive klogere på, hvordan hash påvirker din krop? Uanset om du er interesseret i information, råd eller vejledning, så sidder vi klar til at SMS’e med dig.

Fordelen ved SMS-rådgivningen er, at man kan være i kontakt med os uanset hvor man befinder sig.

  • Hvordan er jeg anonym?

Normalt er dit telefonnummer synligt, når du sender en SMS til din familie eller venner. Men når du sender en SMS til vores rådgivning, bliver dit telefonnummer krypteret i et computersystem. Det betyder, at dit telefonnummer bliver usynligt for os. Du er derfor helt anonym, når du SMS’er med os.

  • Hvornår kan jeg skrive?

Rådgivningen er altid åben. Med det mener vi, at du kan sende en SMS når som helst/lige når det passer dig. Om du ligger i din seng sent om aftenen, eller er på vej i skole tidligt om morgenen – det gør ingen forskel. Din SMS tikker ind hos os med det samme, og så svarer vi på den hurtigst muligt (og indenfor 24 timer) i hverdagene.

  • SMS-rådgivningen er udviklet i samarbejde med Netstof.dk

Foto: Gorm Olesen

Bliv ringet op

Del