Lyt til Podcasten – Fra ensomhed til åbenhed

Hvad kan du høre i podcasten?

I podcasten Fra ensomhed til åbenhed deler fire unge fra Helsingung deres erfaringer med ensomhed. Podcasten henvender sig til unge, der går og bakser med ensomhed, men kan lyttes til af alle, der gerne vil høre fire personlige perspektiver på emnet. De unge fortæller om deres egne erfaringer med ensomhed. De taler også om, hvordan de hver især har taget skridt på vejen væk fra ensomheden, og hvem der har hjulpet dem med dette. Her har åbenhed været betydningsfuldt for dem alle fire.

Hvad er vigtigt for de unge?

De unge har lavet præcis den podcast-episode om ensomhed, som de selv gerne ville have lyttet til, da de var yngre. Episoden hedder Fra ensomhed til åbenhed og er andet afsnit i podcastserien De unge vender tilbage. For de fire podcastere er det vigtigt, at andre unge, der også går og føler sig ensomme, ved, at de ikke er alene, og at der er håb og lys forude.

Fra ensomhed til åbenhed er anden del af podcastserien: De unge vender tilbage.

Podcastserien er muliggjort af Helsingung, og skabt i samarbejde med Nørlyd.

Lyt til podcasten på Spotify

Lyt til podcasten på iTunes

Bliv ringet op

Del