Anonym online rådgivning
Online rådgivning
I Helsingung tilbyder vi nu mulighed for anonyme online samtaleforløb. Det er muligt at være 100% anonym og samtalerne bliver varetaget af os som arbejder i Helsingung. Man kan være helt anonym: intet navn, intet telefonnummer, intet kamera – medmindre man selv ønsker det.
Mange unge kan tøve med at opsøge hjælp i fysiske tilbud, derfor ønsker vi at kunne præsentere et andet alternativ til dem – og også at professionelle omkring de unge har mulighed for at præsentere denne mulighed. Som professionel behøver man ikke kende til den unges historie for at pege i vores retning, men blot nævne muligheden for at benytte dette tilbud som kan være første skridt mod forandring.
Man booker tid på sms 890 00 03.
Vi svarer på sms indenfor 24 timer på hverdage og samtalerne foregår via video – man bestemmer selv om man vil tænde kameraet eller dele personlige oplysninger.
Tilbuddet er gratis og når forløbet er afsluttet slettes dialogen automatisk fra vores system.