Virker det så? Feedback Informed Treatment

Vi er optagede af, om det vi gør, virker. Der er ingenting, der virker for alle. Derfor er det vigtigt for os at det, vi gør virker for den enkelte unge og den enkelte familie. Er det vi gør i dette tilfælde til hjælp for dem? Og hvordan er udbyttet i forhold til de mål, den enkelte unge sætter sig. Vi er optagede af de unges trivsel og af at hjælpe til med, at de oplever trivsel. En anden forudsætning er, at vi får etableret en god relation og et godt samarbejde. Vores samarbejde med den unge øger muligheden for, at de vil engagere sig i deres egen proces. Vi beder derfor alle der kommer til samtale om at udfylde et – Feedback Informed Treatment (FIT) skema, når de kommer og før de går. Den første del af skemaet spørger til den unges velbefindende eller trivsel på centrale områder af livet, for at vi sammen med den unge kan holde øje med, at de faktisk profiterer af tilbuddet. Det er afgørende for os, at vi løbende får information fra de unge selv om indsatsens effekt, så vi kan være i dialog med dem om, hvordan det virker. Den anden del af skemaet spørger til, hvordan samarbejdet fungerer, og hvordan det er at komme til de enkelte behandlingsaktiviteter. Vi kalder det ofte en slags temperaturmåling på de samtaler, vi har med de unge. Vi gør det, fordi vi ved, at samarbejdsalliancen er afgørende for, om vi kan være til hjælp for de unge. Ved at få løbende tilbagemeldinger fra de unge på, hvordan det er at komme hos os, kan vi bedre holde øje med og justere samarbejdet, så det bliver frugtbart. Forskning har vist, at brugen af systematiske værktøjer til løbende effekt -og alliancemåling, og direkte inddragelse af dette i behandlingsarbejdet, øger sandsynligheden for vellykket behandling. FIT er en evidensbaseret praksis.

Vi bruger et digitalt værktøj (FIT-platform) til at indsamle og behandle data. Det giver os et billede af den unges udvikling er over tid og af kvaliteten af samarbejdsalliance. Vi bruger løbende grafen sammen med de unge til at diskutere, hvordan behandlingen forløbet, og hvad vi skal justere på for at lykkes med opgaven.

Seneste nyhed

Bliv ringet op

Del