Ungekonference 2022

Plads til livet

Om generationen der har frit valg på alle hylder, men ingen plads til at fejle

Konferencen satte fokus på en ungegeneration, der har det historisk dårligt psykisk og på den følelse af utilstrækkelighed, der præger de unge generationer i dag.

Der var fokus på hvordan det står det til med det frie valg? Er valget egentligt så frit når det kommer til stykket? Og hvis man har mulighed for at blive det man vil, hvad betyder det så, hvis man ikke blev det man ønskede? Hvordan finder man som ung plads til at gøre sig sine egne erfaringer og lære at håndtere at livet rummer andet end frie valg og lykke, men også perioder med sorg, usikkerhed skam og middelmådighed?

Oplægsholderne på konferencen

Christian Hjortkjær, cand.theol. og ph.d., tog udgangspunkt i Søren Kierkegaard til at lave analyser af unges vilkår i dag. Med input fra hans udgivelse”Utilstrækkelig” belyste han bl.a., hvordan samfundets mange påbud om udvikling medvirker angst, skam og en følelse af utilstrækkelighed blandt unge.

Jeanett Bjønness, Lektor og ph.d. ved Center for Rusmiddelforskning delte ud af sin forskning om unges brug af medicin som præstationsfremmende middel for at klare sig bedre på deres uddannelse og for at bekæmpe usikkerhed og angsten for at mislykkes. Hun kom også ind på, hvordan køn spiller en stor rolle i forhold til unges brug af medicin.

De unge selv, delte ud af deres egne oplevelser, erfaringer og metoder til at tale om og give plads til de svære ting i livet.

Læs programmet for Ungekonferencen her.

Billeder fra Ungekonferencen 2022

Bliv ringet op

Del